Accessories, Blogs, Butikker, Design, Gadgets, Hun Matcher, Interviews, Kunst, Magasiner, Mode, Musik, På Farten, Restless, Sneakers, Tees, Videoer, Webshops

HUF SS10 Sneakerkollektion

Folkene fra Highsnobiety har under PROJECT messen i Las Vegas fået nogle billeder af den kommende HUF debut-sneakerkollektion. Interessant er det at se hvorledes HUF har udformet deres sneakerkollektion hvad angår design, modeller, branding og selvfølgelig også valget af materialer. Kollektionen synes at have nogle klare modeller der skiller sig ud til det bedre, og andre der er knap så iøjnefaldende, men generelt er det dog, hvad jeg selv vil se som, en god kollektion. En af de bedste ting ved denne kollektion er deres afslappede profilering. Når det kommer til materialer har HUF valgt at arbejde med hvad der ser ud til at være ruskind og kanvas. Se billeder af kollektionen nedenfor.

Skrevet af JD  18 Feb. 2010
Er især vild med modellen på det øverste billede.. Hvem i DK sælger HUF?
Skrevet af Thomas  18 Feb. 2010
Den er helt klart også en af mine personlige favoritter fra kollektionen. HUF bliver solgt hos danske Norse Store. Ellers kan det også findes hos svenske Caliroots.
Skrevet af Mikkel Emil  18 Feb. 2010
Jeg synes generelt at HUF er et lækkert mærke, og synes som sådan også at disse sneaks er fresh nok - MEN, jeg synes det er så sørens ærgerligt at der eksisterer så begrænset en udvikling indenfor sneakers hos de forskellige store mærker. Der bliver lånt og taget her og der, og gået de store ikoner i bedene. Man skal ikke nærstudere dem længe før man både ser Stan Smith, Dunk Lows, diverse Supra, Circa og Alife i, nærmest, et remake. Den model som i mine øjne er mest original, er den som er præsenteret i både sort og navy, med kun to laceholes og stjerner langs sålen - men den lugter alligevel også lidt af Authentic. Det er selvfølgelig også svært at forkaste klassikere, og lade være med at lade sig - bevidst eller ubevidst - inspirere af deres kurver, samtidig med at sneaks vel i virkeligheden er ret begrænsede mht. æstetiske former, men jeg synes nu alligevel det er lidt letkøbt. Er det bare mig som er for kritisk? I mine øjne har Alife og THe Hundreds formået at skabe nogle originale sneaks, selvom sidstnævnte ikke er på min personlige liste over favoritter.
Skrevet af Thomas  19 Feb. 2010
Jeg kan kun være enig med dig Mikkel Emil. Det er virkelig ærgerligt at se hvorledes gamle som nye mærker lader sig inspirere (lidt for meget) af de store ikoner. En tendens jeg synes der er typisk for vores tid. Det at man ikke tør tage de store chancer, men blot vil holde sig på den sikre side og tjene de sikre penge, set fra mærkets side. The Hundreds og Alife er uden tvivl nogle af frontløberne indenfor streetwear, og det ville have været super fedt hvis HUF havde valgt at gå i samme retning og skabe deres helt eget. Det bliver dog spændende at se hvorledes HUF vil udvikle sig i fremtiden hvad angår deres sneakers.

Kommentér på indlægget,
4 Kommentarer

Navn*

Email*

Web

8 + 9 *

* = nødvendig
Husk Mit Navn.