I sommer kunne danske Le-Fix holde 10 års jubilæum, og siden starten i 1999 har de udforsket forskellige former for undergrundskunst for at gøre andre bevidste om, at København faktisk havde mere at byde på end blot den lille havfrue. Le-Fix er delt op i flere grupper, som alle har hver deres speciale og idag opererer de indenfor tøjmærket, Le-Fix, et tattoo studie, kunst studie og et træværksted. Le-Fix har i mange år kun haft deres velkendte butik og tattoo studie på Guldbergsgade 16, men har netop udvidet til en ny butik, som ligger på kronprinsensgade 9B, mellem pilestræde og købmagergade. En super flot butik, der skiller sig positivt ud fra mængden. I butikken forhandles der mærker som Le-Fix, Wood Wood, Converse, Adidas, S.N.S. Herning, Clarks, Baracuta, Montana m. fl. Jeg kan kun råde dig til at tage et smut forbi og få en snak med gutterne hvis du alligevel er et smut på strøget, hvis ikke du har mulighed for det kan du altid kigge i deres Le-Fix Webshop. Se flere billeder af deres spritnye butik nedenfor...
Le Fix +
Kronprinsensgade 9B (i gården),
1114 København K