Accessories, Blogs, Butikker, Design, Gadgets, HMS, Interviews, Kunst, Magasiner, Mode, Musik, På Farten, Sneakers, Tees, Videoer, Webshops

How to Make it in America Hustle Videoer

Skrevet 11 Mar. 2010, Kategori: Videoer
I sammenhæng med serien "How to Make it in America" med navne som Mark Wahlberg og Julian Farino bag produktionen, har HBO produceret en række videoer der har fået titlen "Hustle Stories". I hver video interviewes nogle af personerne som har en vigtig rolle i serien både foran og bagom kameraet. Indtil videre har HBO opgivet to interviews, ét med Scott "Kid Cudi" Mescudi som spiller Domingo i serien, og ét med Eric Goldstein som er ejer af butikken "Jean Shop". Du kan se de to interviews efter jumpet, og vi vil selvfølgelig opdatere med de fremtidige interviews.

10.Deep SS10 Lookbook Forsmag

Skrevet 9 Mar. 2010, Kategori: Videoer
10.Deep har netop udgivet en forsmag på deres kommende lookbook i videoformat. Videoen går bag om fotosessionen til lookbook'en og giver et overblik over nogle af de produkter 10.Deep vil udgive i løbet af foråret, hvor især deres caps og tees er et kig værd. Se forsmagen efter jumpet.

Kid Cudi: Pursuit of Happiness Alternativ Musikvideo

Skrevet 9 Mar. 2010, Kategori: Videoer
Kid Cudi er tilbage. Denne gang i en alternativ musikvideo til tracket "Pursuit of Happiness" instrueret af Megaforce. Da den første video kom ud var det med Consequence og Drake som gæster, men allerede dengang afslørede Kid Cudi at en alternativ version med de to featurings MGMT og Ratatat var på vej. Denne alternative version byder på et surrealistisk univers og utrolig flotte visuelle effekter. Af samme grund synes jeg at denne nye version er bedre end den tidligere. Bedøm selv efter jumpet.

Amongst Friends AW10 Forsmag

Skrevet 8 Mar. 2010, Kategori: Videoer
Amongst Friends leverer her en forsmag på deres kommende efterårskollektion i videoformat. Videoen går bag scenen under Amongst Friends' fotoserie til deres lookbook der tager udgangspunkt i den amerikanske østkyst, nærmere bestemt Washington DC. Forsmagen byder på nogle korte glimt af bl.a. de kommende jakker, caps og skjorter. Derudover får man en god forestilling om den generelle stil i kollektionen. Se det hele efter jumpet.

Lil Wayne feat. Eminem: Drop The World Musikvideo

Skrevet 6 Mar. 2010, Kategori: Videoer
Lil Wayne og Eminem er nu tilbage på banen, denne gang med musikvideoen til tracket "Drop The World", som de famøse rappere også optrådte med under dette års Grammy Awards. Videoen er præget af rebelske og kaotiske scener tilføjet en masse special effects, lidt ligesom man så det i Jay-Zs "Run This Town" video. Uanset om man kan lide videoen eller ej er der ingen tvivl om at lyrikken er i top. Du kan se musikvideoen til "Drop The World" efter jumpet.

Big Sean feat. Chip Tha Ripper og GLC: Okay Musikvideo

Skrevet 4 Mar. 2010, Kategori: Videoer
Big Sean, GLC og Chip Tha Ripper fyrer nu op for musikvideoen til tracket "Okay" instrueret af Davy Greenberg. Det er en forholdsvis simpel musikvideo hvor der bliver fremvist forskellige produkter heriblandt de famøse POW! og G.O.O.D. Music halskæder. Se de tre gutter fyre den af i musikvideoen til Okay efter jumpet.

10.Deep x Team Montage Skatevideo

Skrevet 3 Mar. 2010, Kategori: Videoer
10.Deep har slået sig sammen med skateteamet "Team Montage" om at lave deres "Up North Trip" skatevideo med navne som blandt andre Nate Fantasia og Daniel Kim. I videoen bliver der vist fede tricks både i den lokale skatepark og ude i offentligheden, og derudover selvfølgelig også flere produkter fra 10.Deeps kollektion. Musikken til videoen er leveret af up & coming artisten Donnis, som for nyligt også blev afsløret som en af XXL Magazines Freshmen 2010. Du kan se videoen efter jumpet.

Gorillaz: Stylo Musikvideo

Skrevet 2 Mar. 2010, Kategori: Videoer
Gorillaz er nu ude med musikvideoen til deres første single "Stylo" featuring Bobby Womack og Mos Def fra det kommende album, "Plastic Beach" der udkommer 8. marts. Musikvideoen fortsætter i Gorillaz' velkendte univers med selveste Bruce Willis som skurken i en hæsblæsende biljagt. Derudover er der også referencer til den forventede anden single fra albummet, "Superfast Jellyfish" featuring De La Soul og Gruff Rhys. Se videoen til Stylo efter jumpet.

Good Wood NYC x Creative Control Video

Skrevet 25 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Det forholdsvis nye Good Wood NYC har teamet op med Creative Control, i en video hvor vi kommer bag om produktionen, og ser hvordan, de efterhånden ret så populære træsmykker bliver til. I videoen får man derudover en meget kort historie fra kvinden bag det hele, Kerri O'Connell. Videoen slutter af med en lille forsmag på den kommende Creative Control halsskæde. Se det hele efter jumpet.

EA Skate 3 Trailer

Skrevet 19 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Traileren til det kommende EA Skate 3 er nu ude med Andrew Reynolds i hovedrollen, og ud fra traileren at bedømme ser det ud til at blive vildt. I traileren har EA Skate og Emerica indsat en lille forsmag på et kommende samarbejde mellem EA, Emerica og Andrew Reynolds om en eksklusiv version af Emericas Reynolds Cruiser sneaker. Sneakeren er specielt designet i anledning af EA Skate 3 udgivelsen. EA Skate 3 vil ramme de danske butikker i slutningen af maj, imens sneakeren vil ramme udvalgte Emerica forhandlere i løbet af august. Du kan se traileren og en forsmag på den kommende sneaker efter jumpet.

Jeff Staple x DJ Neil Armstrong: Across Rue de Charonne

Skrevet 17 Feb. 2010, Kategori: Videoer
De to kreative sjæle Jeff Staple og DJ Neil Armstrong, begge fra New York, mødtes under deres ferie i Paris til en hurtig snak omkring hver deres igangværende projekter. Jeff Staple er manden bag Staple Design, som bl.a. står bag butikken Reed Space og forskellige samarbejde med Nike. DJ Neil Armstrong er kendt for at være Jay-Zs DJ. Samtalen gennem Paris blev fimlet af R+I Creative, og har fået titlen "Across Rue de Charonne" eftersom det var i den del af Paris samtalen foregik. Du kan se og høre den spændende samtale efter jumpet.

Wood Wood AW10 Forberedelserne

Skrevet 14 Feb. 2010, Kategori: Videoer
I slutningen af december sidste år havde danske Wood Wood travlt med forberedelserne til deres show, som løb af stablen igår på Hotel D'angleterre, som en del af Copenhagen Fashion Week. Under forberedelserne på Wood Woods kontor filmede de nogle af de forskellige processer de var igennem for at opnå det bedst mulige show. Videoen viser hvorledes de har sammensat showet og de forskellige outfits. Se videoen efter jumpet...

Cut and Show: Redwing Sko

Skrevet 12 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Det amerikanske magasin Complex har i forbindelse med deres serie "Cut & Show" været ude forbi Red Wing Shoes i Minnesota, for at se hvorledes de efterhånden ret så populære Red Wing sko bliver produceret. I videoen bliver de forskellige processer under produktionen vist og fortalt, med fokus på det håndarbejde der ligger bag ved hver enkelte Red Wing sko. Se videoen efter jumpet...

D.I.Y. America: Skate and Create

Skrevet 11 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Fra producenterne bag filmen "Beautiful Losers" kommer her "D.I.Y. America". D.I.Y., eller Do It Yourself America er skabt på initiativ af Wieden+Kennedy Entertainment. D.I.Y. America er en serie af film, hvori flere velkendte designer og kunstnere bliver interviewet, og fremviser deres kunst. Filmene fokuserer på hvorledes gademiljøet har påvirket kunsten. Derudover lægges der også fokus på, det som de selv kalder, "Do It Yourself" filosofien, som har været utrolig populær igennem det sidste årti. Serien har bl.a. kunstnere og navne som Tony Hawk, Shepard Fairey, Geoff McFetridge og Swoon. Du kan se tre af afsnittene efter jumpet. Jeg vil dog råde, stærkt til at se meget mere hos D.I.Y. America.

Wale: Pretty Girls x My Sweetie

Skrevet 9 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Wale kan nu præsentere, ikke en, men hele to musikvideoer til de to tracks: Pretty Girls og My Sweetie. Bag Pretty Girls musikvideoen står instruktøren Chris Robinson, som har valgt at opfylde sangens titel ved at tilføje fest, farver og nogle pæne piger. På det oprindelige Pretty Girls nummer er Gucci Mane også featured, men han optræder dog ikke i musikvideoen eftersom han sad i fængsel under optagelserne. Når det kommer til My Sweetie musikvideoen har Cool Kids og Tabi Bonney stået bag instruktionen. My Sweetie er ligesom Pretty Girls musikvideoen også præget af fest og farver. En stil der måske er blevet brugt lidt for meget på det seneste. Du kan se begge videoer efter jumpet...

How to Make in America Interview og Sneak Peek

Skrevet 6 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Der er efterhånden ikke særlig lang tid til at den længe ventede serie, "How to Make it in America", får sin officielle premiere på HBO i USA. Her kan vi så bringe et interview, og et lille sneak peek på hvad serien kommer til at handle om. Interviewet er med Brian Greenburg, som spiller den ene af de to hovedpersoner, og Kid Cudi, som har en birolle i serien. I interviewet kommer de ind på nogle af scenerne, optagelserne, deres karakterer og meget mere. I sneak peek'et bliver man præsenteret for seriens plot, og hvorledes de to hovedpersoner, ved hjælp af deres vilde idéer formår at "hustle" sig gennem New York City. How to Make it in America har premiere den 14. februar. Se det hele efter jumpet...

En dag med B.o.B. Del 4

Skrevet 6 Feb. 2010, Kategori: Videoer
I fjerde og dermed sidste del af serien "En dag med B.o.B." produceret af Lifted Research Group, fortsætter B.o.B. på sin forholdsvis intime koncert. I denne del er det tracket "I'll Be in the Sky" der bliver fyret op for. B.o.B. versus Bobby Ray albummet lander i butikkerne den 25. maj. Se fjerde afsnit i serien efter jumpet...

En dag med B.o.B. Del 3

Skrevet 5 Feb. 2010, Kategori: Videoer
B.o.B. er tilbage igen. I denne episode forlader han Grammys og tager videre for at få en hurtig bid frokost, for derefter at optræde med tracket "Nothing On You" for et forholdsvis småt publikum. Hvis du endnu ikke har fået fingrene i Nothing On You, kan du downloade den efter jumpet. Ligeledes kan du selvfølgelig også kan se tredje del af serien efter jumpet...

Acne AW10 Denim Video

Skrevet 4 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Svenske Acne giver nu en lille forsmag på deres kommende denim for efteråret 2010. Forsmagen kommer i form af en fed og alternativ video, hvor der bliver fremvist lidt af hvert - og selvfølgelig også denim. Acne er kendt for deres utrolig slimmodeller, som de tilsyneladende vil fortsætte med både til mænd og kvinder. I videoen bliver der ikke gemt på noget, hvorfor den ikke er for sarte sjæle. Se Denim videoen efter jumpet...

En dag med B.o.B. Del 2

Skrevet 4 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Denne gang kan vi nu vise anden del af serien "En dag med B.o.B." lavet i samarbejde med LRG. Denne gang forlader Bobby Ray radiostationen 106FM, og tager videre til Staples Center i Los Angeles, for at lave noget promovering til Grammy aftenen. Til arrangementet signerer B.o.B. nogle guitarer og taler med forskellige musikere. Se det hele efter jumpet...

En dag med B.o.B. Del 1

Skrevet 3 Feb. 2010, Kategori: Videoer
I sammenhæng med May 25th mixtapet, som B.o.B. udgav for et par dage siden har Lifted Research Group, også kendt som LRG; lavet en kort serie hvor man følger Bobby Ray en hel dag, og ser hvorledes han promoverer hans kommende "The Adventures of Bobby Ray" debutalbum". Serien vil bestå af i alt fire dele, hvor vi her bringer den første del. I denne del er B.o.B. forbi radiostationen Power 106FM hvor de gennemgår et mindre interview. Se del 1 efter jumpet...

Dan Black x Kid Cudi: Symphonies Remix

Skrevet 2 Feb. 2010, Kategori: Videoer
Den britiske electronic musiker Dan Black har arbejdet sammen med Kid Cudi om sangen "Symphonies" Remix. Her er så musikvideoen til selv samme track, som kombinerer det retrospektive med det futuristiske. Der er bl.a. mange tydelige filmreferencer igennem hele musikvideoen, som uden tvivl er god underholdning. Hvis du endnu ikke har fået fat i tracket kan du finde download, og se Symphonies Remix musikvideoen efter jumpet...

Grammy 2010

Skrevet 1 Feb. 2010, Kategori: Videoer
I går var det, som mange nok allerede er bevidste om, den store Grammy aften, hvor de bedste musikere blev hyldet og prisbelønnet. Nogle af de prisvindende navne indenfor rapkategorierne var bl.a. Jay-Z, Kanye West, Rihanna og Eminem. Af vindere indenfor de andre kategorier var bl.a. Kings of Leon, Jason Mraz, Beyoncé, Black Eyed Peas, Phoenix og Maxwell. Traditionen tro var Grammy aftenen også spækket med optrædener. En af disse var den stjernefyldte "Forever" optræden med Drake, Lil Wayne, Eminem og Travis Barker. Derudover var der også optrædener fra bl.a. Black Eyed Peas, Lady Gaga og Elton John samt Beyoncé. Se nogle udvalgte optrædener fra Grammyaftenen efter jumpet...

Gorillaz Plastic Beach Teasers

Skrevet 31 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Gorillaz sørger virkelig for at varme op til deres kommende "Plastic Beach" album, som udkommer den 8. marts. Denne gang har de produceret i alt seks teasers, som viser den såkaldte "Plastic Beach". De seks teasers flytter hele det imaginære Gorillaz univers fra det tidligere Demon Days album.

Dee and Ricky Episode 1

Skrevet 30 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Gutterne fra Creative Control kan denne gang fremvise en kort episode med tvillingerne Dee & Ricky, som har oplevede stor opmærksomhed siden de startede på deres Lego accessories. I afsnittet følger man Ricky og ser hvad han går rundt og laver. Vi kommer bl.a. forbi Dees lejlighed hvor der bliver fremvist lidt af hvad de to har at byde på, deriblandt deres "goldbar" hjerte. Derefter tager Ricky videre til en middag med kunstneren Kehinde Wiley. Det er dog hensigten at der skal komme en helt serie ud af episoderne, hvor dette så er første i serien. Se den efter jumpet...

Kendrick Lemar: She Needs Me Video

Skrevet 28 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Up & Coming artist Kendrick Lemar fra vestkysten i USA, præsenterer nu to musikvideoer i én. Der er tale om en musikvideo til tracket "She Needs Me" og en musikvideo til "I Am" nummeret. She Needs Me delen er forholdsvis simpel uden de store effekter, hvor I Am er en kontrast til dette og bygger næsten kun på effekter. Kendrick Lemar er uden tvivl en mand man bør holde øje med i fremtiden, hvilket både lyrikken og billedesiden understøtter. Tjek videoen efter jumpet...

Maestro Knows: Bun B i Houston

Skrevet 27 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Maestro Knows er tilbage. Denne gang i Houston, Texas med selveste Bun B ved sin side. De to venner kører i denne episode rundt i Houston imens Bun B fortæller lidt om byen og området. Bun B og Maestro tager også forbi den lokale sneakerforhandler, bedre kendt som Footlocker og, som de selv siger "copper" et par Jordans. De afslutter det hele med en Bun B koncert, hvor folk også får glæde af de tidligere indkøbte Jordans, som siden hen er blevet signerede. Se det hele efter jumpet...

Kid Cudi: Cudderisback video

Skrevet 26 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Under et stop på Kid Cudis tour rundt i USA valgte han og hans crew at lave en video til hans seneste track "Cudderisback". Videoen er instrueret af Jason Goldwatch, også kendt som Decon, og er kun en joke og på ingen måde officiel. Dog er den er uden tvivl et godt grin. Se videoen efter jumpet...

How to Make It In America Trailer

Skrevet 23 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Tilbage i december gav HBO os en lille teaser på den kommende serie "How to Make it In America". Nu er dagen hvor serien vil have sit release så kommet endnu nærmere og HBO har derfor udsendt første trailer til serien. I traileren får man et hurtigt overblik over serien og hovedpersonerne. How to Make it In America er uden tvivl en af de mest hypede serier ikke mindst fordi Kid Cudi spiller med i den, men også fordi instruktøren er Julian Farino, som også har været inde over serien Entourage, som i mine øjne er den bedste af sin slags. How to Make it In America har sin debut den 14 februar på de amerikanske sendeflader. Se traileren efter jumpet...

Hellz x Vans Sneakers SS10 Video

Skrevet 21 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Hellz og Vans er gået sammen her til foråret for at samarbejde om at designe sneakers til piger. I samme anledning har de lavet en video der går om bag produktion og designprocessen. Samtidigt sætter Lanie Alabanza-Barcena os ind i hvilke tanker og inspirationer der er bag de forskellige designs. Selvom de endelige sneakers er til piger finder jeg det stadig vældig interessant at se hele processen bag. Du kan se videoen efter jumpet...

Nike Skateboard: This is Qatar

Skrevet 20 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Nike Skateboard teamet fra Spanien dokumenterer nu deres tur til Qatar. I videoen fremviser skateteamet Qatar, skatemiljøerne omkring og frodelene og ulemperne ved at skate i Qatar. Manden bag videoen er Enrique Mayor, som igennem videoen også interviewer skaterne om turen og forholdene i Qatar. Se videoen efter jumpet...

Taz Arnold TiSa Vision Video

Skrevet 12 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Creative Control er på banen igen, denne gang med en video indenfor hos den meget fashionable tAz Arnold, som er den af gruppen Sa-Ra Creative Partners. I videon viser Mr. Arnold rundt i hans studie og giver også en lille optræden. Derudover viser han også flere forskellige designs fra hans eget tøjmærke Ti$a Vision. Heriblandt viser han bl.a. flere varsity jakke designs som han har produceret for at hylde det klassiske og retrospektive mærke Starter. Se tAz Arnold, hans optræden og de forskellige designs efter jumpet...

A Day With 3Sixteen Video

Skrevet 12 Jan. 2010, Kategori: Videoer
3Sixteen inviterer os nu ind i varmen for at se hvor de arbejder i New York, deres vision og hele arbejdsprocessen bag mærket og deres designs. I videoen møder vi Andrew Chen og Johan Lam fra 3Sixteen, som viser rundt i de nye og større lokaler med showroom og studie. Johan Lim fortæller om hvorledes det er en klar fordel for 3Sixteen at alle deres designs bliver produceret i USA. Se videoen og få et indblik i hvorledes en dag går hos 3Sixteen efter jumpet...

The Cool Kids x Ski x Stalley: We Can Do It Big Musikvideo

Skrevet 11 Jan. 2010, Kategori: Videoer
The Cool Kids er på banen igen sammen med Ski og Stalley. Denne gang er det musikvideoen til tracket "We Can Do it Big", som har ramt overfladen. Det er en musikvideo i typisk The Cool Kids stil. Se musikvideoen efter jumpet... Just put the butter on the popcorn.

The Third and The Seventh Arkitektur Video

Skrevet 11 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Jeg har sjældent været så målløs over en film, som The Third & The Seventh. Filmen er instrueret af Alex Roman og viser arkitektonisk kunst fra en fotografisk vinkel ved hjælp af computergrafik. Uanset om man er fan af arkitektur, film eller noget helt andet er det her et must-see. Se den i fuldskærm og High Definition hos Alex Roman I Vimeo.

Animal Collective: Brothersport

Skrevet 11 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Animal Collective er siden release af deres sidste album "Merriweather Post Pavillion" blevet rost til skyerne af anmelderne, og her kommer de så med musikvideoen til sangen "Brothersport". Det er en fed og innovativ musikvideo præget af psykedeliske farver og visuelle effekter, som stemmer godt overens med musikken. En af de fede features ved filmen er at sangen bærer videoen og ikke omvendt, en tendens som desværre er at genkende blandt de seneste musikvideoer der har ramt overfladen. Musikvideoen er instrueret af Jack Kubizne. Se den efter jumpet...

13th Witness: Art of Facts

Skrevet 6 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Fotografen 13th Witness, som vi tidligere har set fra Maestro Knows serien, er nu tilbage, denne gang med projekt "Art of Facts", som har resulteret i video. I videoen ser man graffitiartisten, Futura, som siden sin opstart har været forbillede for mange kunstnere, og hvorledes Futura udfører sit arbejde fra start til slut. Se den flotte og interessante video efter jumpet...

Cool Video: Spectra Conversations

Skrevet 5 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Dette års første Cool Video er spritny og er instrueret og produceret af Silas Adler, kendt som manden bag Soulland, og Nikolaj Holm Møller, som tidligere har lavet arbejde for bl.a. Euroman og Vs. Magazine. Videoen hedder Spectra Conversations og viser tre veninder der alle giver hvert deres syn og reflekterer på deres fælles venskab. Umiddelbart kan det lyde kedeligt, men ikke desto mindre er det vældig interessant, ikke mindst hvad de taler om men også hvorledes videoen er tilføjet effekter i form af utrolig velpassende musik samt visuelle effekter. Se Spectra Conversations efter jumpet...

Nike Store Harajuku Tokyo

Skrevet 5 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Coolhunting har sat sig ned med arkitekten af den nyligt åbnede Nike Store i Harajuku, Tokyo. I interviewet taler de om hvorledes Masamichi Katayama kom op med det endelige resultat og hvilke interssante idéer han havde bag det hele. Derudover får vi også et indblik i selve Nike butikken, som må siges at være "one of a kind". Se videoen fra Nike Store Harajuku efter jumpet...

Transworld Snowboarding

Skrevet 4 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Nu hvor vi er kommet ind i det nye år er det efterhånden også snart ved at blive højsæson for skiferier. Hvis du, ligesom jeg, savner den følelse det er at være på skiferie, bør du uden tvivl tjekke videoerne fra gutterne hos Transworld Snowboarding. Transworld Snowboarding består af fire forskellige teams, fra nogle af de største mærker. Henholdsvis Burton, DC, Forum og Rome. Dengang det hele startede var idéen at samle de bedste for at lave nogle anderledes videoer, med special effects og andre midler for at krydre det hele. Efter jumpet kan du se de cool videoer fra henholdsvis Forum og Rome.

FUCT: The Doctrine Part 1

Skrevet 4 Jan. 2010, Kategori: Videoer
Det amerikanske mærke FUCT har nu valgt at gå nye veje og ikke blot designe tøj, men også instruere kortfilm, selvfølgelig med henblik på at promovere mærket. Manden bag FUCT, Erik Brunetti, har således valgt at instruere en kortfilm, med navnet "The Doctrine", som så er delt op i forskellige dele. FUCT har netop lagt part 1 af kortfilmen op, og det ser rigtig lovende ud. Det er virkelig interessant hvorledes modebranchen og de individuelle mærker vælger at tage nye midler til sig og gøre brug af disse. Se "The Doctrine part 1" hos FUCT.

Marcus Troy x Nike Bespoke

Skrevet 31 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Marcus Troy blev inviteret til Nike Bespoke for at komme ind i Nike Bespoke studiet for at designe hans helt personlige AF1s, et besøg han valgte at dokumentere med en video. I videoen kan du se hele processen, fra starten hvor MT udvælger materialer, til senere hvor det hele bliver lagt ind på computeren. Se hele den fascinerende video efter jumpet...

The Cool Kids feat. Boldy James: Tires Musikvideo

Skrevet 30 Dec. 2009, Kategori: Videoer
For et par dage siden kunne vi bringe nyheden om The Cool Kids' nyeste "Merry Christmas" mixtape. På mixtapet var "tires" tracket inkluderet, og nu har musikvideoen til selv samme track netop ramt overfladen. Musikvideoen er plain simple og viser hvorledes The Cool Kids og Boldy James sammen med Don Cannon optog tracket i studiet. Da The Cool Kids stod og skulle lave det seneste mixtape havde de fire dage til at producere og optage, hvilket videoen også illustrerer. Tires er produceret af den ene halvdel af The Cool Kids, nemlig Chuck Inglish. Se videoen efter jumpet...

Wale: No Days Off Video

Skrevet 29 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Wale tager i hans "No Days Off" serie, os med rundt omkring for at vise hvad det er han går og laver. I dette afsnit afholder de "Classic Night in D.C." på en natklub for at fejre en af hans venners fødselsdag. Under fødselsdagen fyrer Wale den op for publikum og får alle til at synge med. Senere tager de til D.C. Star hvor Wale endnu engang fyrer den op. Aftenen slutter med en smule spektakel foran klubben. Dette er faktisk afsnit fire i serien, hvorfor vi har tilføjet alle de foregårende afsnit. Se det hele efter jumpet...

Michael Jackson: This is It af Spike Lee

Skrevet 28 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Den anmelderroste instruktør, Spike Lee, som har instrueret film som Malcolm X, har valgt at instruere og udgive en hyldest til den nu afdøde, King of Pop. Videoen går tilbage til Jacksons barndom i Indiana og følger ham så gennem hele karrieren med klip og billeder. Resultatet er blevet utrolig flot og en velfortjent hyldest til Michael Jackson, se den efter jumpet...

Maestro Knows Episode 34: Ibn Jasper

Skrevet 25 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Nu er Maestro Knows julekalenderen, som bekendt slut, men det betyder ikke at der ikke kommer flere Maestro Knows afsnit i fremtiden. Det er nemlig således at Levi Maestro engang imellem laver nye afsnit, som vi selvfølgelig vil bringe her på Restless - og efter julekalenderen er vi jo helt up to date. Det nyeste afsnit inkluderer Ibn Jasper, også kendt som Ferrari Murakami. Han arbejder som frisør for mange af de kendte heriblandt Lupe Fiasco og Kanye West. I starten af episoden er Mr. Jasper og Maestro i den lokale skatepark, hvorefter de tager videre til RSVP Gallery for at deltage i Ibn Jaspers release af hans nye Quintin x Ibn Jasper cap. Resten af videoen viser Ibn Jasper rundt i Chicago, men vi vil ikke afsløre mere. Se afsnittet efter jumpet...

Maestro Knows Episode 33

Skrevet 24 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Så er det juleaftensdag og dermed tid til sidste afsnit i Maestro Knows julekalenderen. Maestro er tilbage i Los Angeles og besøger Mr. Cartoon, og fejrer hans nye co-lab med G-Shock. Mr. Cartoon er en stor og meget anerkendt tattoo kunstner og arbejder tæt sammen med Estevan Oriol, som vi så i sæson 1. Maestro og Cartoon kører rundt i Los Angeles og ser på graffitien i byen imens Mr. Cartoon fortæller lidt om sig selv og hans visioner gennem livet. Se episoden efter jumpet...

Maestro Knows Episode 32

Skrevet 23 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro Knows sæson 2 er nu overstået. Til at hjælpe ham med en ny intro til sæson 3 tager Maestro til North Carolina for at besøge sin ven og producer, 9th Wonder, som har arbejdet sammen med navne som Jay-Z, Wale, Nas, Mary J. Blige, Buckshot m. fl. 9th Wonder leverer musikken imens 13th Witness leverer billeder. Resultatet kan du se i afsnittet efter jumpet... Glæd dig til imorgen hvor Maestro hænger ud med Mr. Cartoon i første afsnit af sæson 3, og dermed også sidste dag i vores Maestro Knows julekalender.

How To Make It In America Teaser

Skrevet 23 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Hvis du, ligesom jeg, er stor fan af serien Entourage, bør du glæde dig til foråret hvor den nye serie "How To Make It In America" for første gang rammer tv-fladerne. Serien er instrueret af Julian Farino, som også har instrueret Entourage. Udover Julian Farino i sit cast har de også selveste Kid Cudi med som en af hovedpersonerne. Kort fortalt handler "How To Make It In America" om hvordan kan klarer det i USA og hustler sig igennem tilværelsen for til sidst at opleve drømmen. Tjek traileren til serien efter jumpet...

Maestro Knows Episode 31

Skrevet 22 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Episode 31 er forskellig fra alle andre episoder. Den er klippet sammen af 13th Witness' mange fantastiske billeder og har meget få filmklip. 13th Witness har efterhånden opnået utrolig stor anerkendelse for sit arbejde og talent indenfor fotografi. Se episoden, de fede shots og hans andet arbejde hos 13th Witness.

Jay Z feat. Mr Hudson: Young Forever

Skrevet 22 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Jay-Z og Mr Hudson giver her en tidlig julegave i form af musikvideoen til tracket "Young Forever". I musikvideoen ser man forskellige folk der på forskellig vis forbliver unge. Med musikvideoen formår de at bringe budskabet, men så heller ikke så meget andet. Se den efter jumpet...

Cool Video: Lucy Love Im In Love With It

Skrevet 21 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Så er det ellers på tide at vi endelig bringer en cool video med en dansk kunster. Lucy Love får æren med videoen "I'm In Love With It" til sangen af samme navn, som er tredje single fra debutalbummet "Superbillion". Musikvideoen viser hvilket geni Lucy Love er. Hun har selv stået bag koncept og art direction, som er fantastisk skruet sammen til en fusion af det psykedeliske, mystiske og naturlige. Enough said, "I'm In Love With It". Tjek denne cool video efter jumpet...

Maestro Knows Episode 30

Skrevet 21 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro Knows er denne gang tilbage i New York City, i fotografen, Jonathan Mannions, studie. Jonathan Mannion er en eksperimenterende fotograf, som har taget billeder af utallige kendte, heriblandt Kanye West, Usher, Diddy, Jay-Z og Eminem. Han står også bag coveret på Lil Waynes "Rebirth" album. Mr. Mannion fremviser i afstnittet hvorledes han arbejder og teknikkerne bag. Se de fantastiske billeder i afsnittet efter jumpet...

Cool Cats Vinterkollektion Del 2

Skrevet 20 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Cool Cats er nu på banen med anden del af deres vinterkollektion 2009. Denne gang er det i alt seks nye t-shirts der rammer Cool Cats' shop. En af disse er Fool's Cats t-shirten, som er designet i et samarbejde med A-Trak og hans pladeselskab Fool's Gold. Ligesom første del er alle tees kun trykt i et begrænset antal på 100 stk pr. design, så det handler om at være hurtig. Se resten hos Cool Cats:

Maestro Knows Episode 29

Skrevet 20 Dec. 2009, Kategori: Videoer
I episode 29 mødes Maestro med Anoma Ya Whittaker, fashion editor hos Complex, som står for hele Complex Magazines visuelle look og photoshoots. Complex er ejet af Marc Écko og er et af de førende magasiner i USA, når det kommer til mode og musik. Complex er især blevet kendt for deres iøjnefaldende covers. De har bl.a. arbejdet med Kid Cudi, Clipse, Young Jeezy m.fl. Vi kommer i afsnittet bag scenen og ser hvorledes Anoma arbejder. Tjek det ud efter jumpet...

Spot: Genesis of Style

Skrevet 19 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Vi har her på Restless indenfor den senere tid haft øjnene op for videologs, senest med Maestro Knows kalenderen gennem december. Her kommer så en ny en af slagsen. Manden bag hedder Tone og er fotograf. Han beskæftiger sig primært med at tage billeder for magasiner af kendte kunstnere, som Kid Cudi, 88 Keys, Just Blaze, Mick Boogie m. fl. Udover at tage billeder foretager Tone også interviews, som han selv filmer og deler med folk. Det nyeste tiltag fra Tone er en kortfilm med titlen "Genesis of Style", som er udarbejdet i samarbejde med Street Etiquette. Genesis of Style omhandler mænds stil, hvad den betyder og hvorledes den kommer til udtryk, i New York City. Indtil videre er der kun leveret en teaser, men inden længe skulle der gerne komme et release af hele kortfilmen, som vi selvfølgelig vil bringe her på Restless. Indtil da kan vi varme op til filmen med teaseren og interviews med Leroy Jenking, Kidz in the Hall og Mel D. Cole. Se dem alle efter jumpet...

Maestro Knows Episode 28

Skrevet 19 Dec. 2009, Kategori: Videoer
I første afsnit af Maestro Knows New York City Edition hænger Maestro ud med Nigel Sylvester, som er en kendt BMX-rytter, der ikke er bange for at tage en vovefuld tur på BMX gennem New Yorks gader. De to tager rundt i New York og ud til Queens for at besøge BMX-butikken Format. De tager så videre ud på ramperne hvor Nigel og hans venner viser nogle af de tricks de har i ærmet. Se dagens episode af Maestro Knows efter jumpet...

Maestro Knows NYC Edition

Skrevet 18 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Der er ikke så meget episode og denne fredags introduktion til Maestro Knows NYC Edition. Introduktionen er produceret af 13th Witness, som vi senere vil stifte bekendskab med i Maestro Knows NYC Edition. Se introduktionen efter jumpet og gør dig klar til en NYC Edition med navne som Mr. Cartoon, 13th Witness og Nigel Sylvester.

Spot: Mad Men

Skrevet 18 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Jeg synes det er på tide at jeg videregiver min kærlighed for denne serie med navnet "Mad Men". Mad Men handler Don Draper, som er kreativ direktør hos Sterling Cooper, et af de største reklamebureauer i 60'ernes New York. Navnet Mad Men kommer ikke af deres opførsel eller tankegang, men kommer af at alle de store reklamebureauer i sin tid lå på Madison Avenue og alle de store direktører fik dermed tilnavnet "Mad Men". Igennem serien følger man som sagt Mr. Don Draper og hans kollegaer i en hverdag hvor rygning og alkohol er ganske almindelig på arbejdspladsen. Ikke nok med det er der ikke en scene hvor disse Mad Men er velklædt ind til benet i de fedeste suits og outfits. Tøjmærket Brooks & Brothers har designet al tøjet i serien og det forventes at de senere hen også vil gøre det tilgængeligt for befolkningen. Læs mere om Mad Men og se trailers til henholdsvis sæson 1, 2 og 3 efter jumpet...

Maestro Knows Episode 27

Skrevet 17 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro Knows afslutter sæson 2 og tager til New York. Hele sæson 3 vil foregå i New York hvor han bl.a. møder Nigel Sylvester, den utrolig talentfulde 13th witness og Mr. Cartoon. Stay tuned for sæson tre resten af december måned. Der er intet som et Maestro Knows afsnit i denne vinterkulde. Læg desuden mærke til hans varsity jakke fra Parra x Nike samarbejdet. Se episode 27 efter jumpet...

Maestro Knows Episode 26

Skrevet 16 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro er i episode 25 endnu engang på vej til Tokyo. Denne gang er det dog lidt anderledes i forhold til sidste gang han var der på tur med Anthony Hamilton, denne gang har Maestro tid til at opleve Tokyo og kulturen. Han besøger bl.a. UNDFTD i Harajuka. Han fortæller om hvordan han gennem skateboarding er blevet inspireret og om de venner han er sammen med under Tokyo turen, Atiba Jefferson, Ty Evans og Eric Koston. Se afsnittet efter jumpet...

Maestro Knows Episode 25

Skrevet 15 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro er i episode 25 på besøg hos Nike Campus, Oregon, hvor han mødes med designeren bag det meste af Nikes generelle tøj. Derefter bliver vi vist rundt på hele Campus og får vist John McEnroe bygningen, Michael Jordan bygningen og meget andet. Nike Campus er ikke åbent for alle, det er normalt et lukket område og der er kun adgang for Nikes medarbejdere eller samarbejdspartnere. Maestro får senere customized en hættetrøje. Se resultatet og resten af videoen efter jumpet...

Maestro Knows Episode 24

Skrevet 14 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro Knows tager i episode 24 til Virginia Beach for deltage i et skateevent sponseret af Oakley. Maestro finder hurtigt ud af at det er overdrevet varmt i Virginia Beach og søger tilflugt ved havet. Derefter mødes Levi med Lil' Jon, og de kører sammen over til bikinikonkurrencen, se hvordan den forløber og meget mere efter jumpet...

9five Eyewear Lookbook 2009

Skrevet 14 Dec. 2009, Kategori: Videoer
9five Eyewear præsenterer nu deres kommende solbriller, på en lidt mere innovativ måde end hvad vi ellers er vant til. De har nemlig valgt at showcase deres solbriller i en lettere humoristisk video med damer, skateboards og mere. Videoen er til tider super fed hvor den andre steder er lidt for latterlig, dog en super fed måde at fremvise en produkter på. Tjek videoen efter jumpet...

Maestro Knows Episode 22 og 23

Skrevet 13 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro tager i episode 22 forbi kollektivet og bevægelsen "7th Letter", som består af en masse talentfulde artister i Los Angeles. De viser ham bl.a. hvorledes grafitti skal males, på den rigtige måde. I 23. episode befinder Levi, B.J. The Chicago Kid og Anthony Hamilton i Sydafrika, hvor de skal optræde. Maestro viser flere dele af de steder de kommer forbi og fortæller samtidigt om oplevelsen, til sidst sluttes der af med billeder fra Anthony Hamiltons sidste koncert i Johannesburg. Se denne advents afsnit efter jumpet...

Maestro Knows Episode 20 og 21

Skrevet 12 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Så er det blevet endnu en decemberdag og dermed tid til nye afsnit af Maestro Knows. I episode 20 tager Maestro og B.J. The Chicago Kid forbi Warren G, som er en producer, der tidligere har arbejdet sammen med navne som Snoop Dogg, Dr. Dre og Ice Cube. Hos Warren G. får de en lille forsmag på nogle af de beats han har produceret og samtidigt også en lille introduktion til hans hjemmestudie. I det 21. afsnit befinder Maestro og B.J. sig i en af verdens største modemetropoler, nemlig Tokyo. De to venner tager derefter til Osaka hvor Anthony Hamilton skal optræde. "Look! It’s one of the dopest cities in the world". Se de to afsnit efter jumpet...

Maestro Knows Episode 18 og 19

Skrevet 11 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro er stadig i Berlin. I episode 18 tager Mr. Maestro forbi diverse butikker i Berlin, heriblandt Carhartt og Wood Wood. Levi kommer dog også forbi flere af de kendte turistattraktioner som f.eks. Brandenburger Tor. Til sidst slutter Maestro og Phil G turen af med en gang bowling. I episode 19 er Maestro i Los Angeles hvor han og hans ven Ryan tager forbi Flip kontoret hvor de får lov til at afprøve deres helt nye skateboard. Han mødes i skateparken med Geoff Rowley som har været kendt skater siden han var 13. Se de to afsnit efter jumpet...

Maestro Knows Episode 17

Skrevet 10 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Som vi allerede afslørede igår tager vi med de 18. afsnit hul på anden sæson af Maestro Knows. Idag får i en teaser på anden sæson samt første episode fra sæsonen, hvor Levi tager til Bread & Butter i Berlin og mødes med hans ven Phil G som viser ham rundt hos til de forskellige boder. Maestro kommer bl.a. forbi et marked, hvor han udråber et dansk velkendt tøjmærke til at være det bedste. Til sidst bliver Maestro og Phil kørt væk i en VIP BMW. Turen i Berlin fortsætter imorgen. Tjek dagens episode ud efter jumpet...

In4mation Holiday 2009 Lookbook

Skrevet 9 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Hawaii-baserede In4mation fremviser nu deres lookbook for deres holiday kollektion 2009. Med kollektionen hylder In4mation deres amerikanske rødder og den har også fået titlen "The Labor and the Love". Kollektionen er spækket med skjorter, caps, veste, t-shirts og meget mere. I lookbook'en er der gæster fra skaterverden, bl.a. John Igei, Spencer Fujimoto, R.B. Umali, Patrick Cook m. fl. In4mation har i kollektionen satset på detaljer og komfort. Se hele In4mations holiday 2009 lookbook hos In4mation,

Maestro Knows Episode 16 og 17

Skrevet 9 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro starter nu i Washington D.C. og besøger Common Wealth, hvor vi blive vist rundt i butikken. Derefter tager de til Anthony Hamiltons koncert og videre til Philly. I 17. episode tager Levi forbi Standard og derefter ud for at bowle. Glæd dig til to nye episoder imorgen hvor anden sæson starter, og Maestro tager til Berlin, hvor han afslører at et af hans yndlingsmærker faktisk er dansk. Tjek dagens to episoder efter jumpet...

Maestro Knows Episode 14 og 15

Skrevet 8 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro og B.J. The Chicago Kid er i episode 14 først i Detroit hvor Levi mødes med ejeren af det super fede brand "Burn Rubber", som personligt giver ham deres nyeste limited G-Shock ur. Derefter tager de til LEADERS 1354 i Chicago, hvor Restless var på besøg i oktober, hvor de får præsenterer diverse produkter fra butikken. Derudover får vi også lidt historie om B.J. og LEADERS. I episode 15 er Maestro i The Big Apple, New York City, og kommer forbi diverse butikker heriblandt Flight Club og Dave's Quality Meat. B.J. og Levi får også tid til at skate gennem New Yorks gader og mødes med Mighty Healthy på hovedkvarteret. Som sædvanligt kan du se dagens episoder efter jumpet...

Maestro Knows Episode 12 og 13

Skrevet 7 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Levi Maestro er nu på tour med Anthony Hamilton og B.J. The Chicago Kid. I første episode fra touren kommer vi først backstage til en af koncerterne og får oplevet stemningen. I slutningen af første tour episode tager Levi og B.J. til "The Arch" i St. Louis og får oplevet højderne. I anden tour episode er gutterne først i Los Angeles hvor de tager hurtigt forbi LA Lakers' hjemmebane the Staples Center. Derefter tager de videre med Anthony Hamilton til Oakland og igen får man et indblik i en af Mr. Hamiltons koncerter. I slutningen af episode to fra touren hylder Maestro og B.J. Rick Ross og tager, som altid, forbi In-N-Out. Imorgen tager de forbi Chicago og besøger LEADERS, hvorefter de tager til New York City. Glæd jer. Tjek episode 12 og 13 efter jumpet...

Cool Video: Kid Cudi x Where the Wild Things Are

Skrevet 6 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Kid Cudi formår at mixe noget af det bedste fra henholdsvis filmverden og musikverden. Til en af hans optrædener valgte han nemlig at klæde sig ud som Max fra historien om Where the Wild Things Are og samtidigt have en matchende baggrund til tracket "Alive". Jeg har set Kid Cudi live og jeg har set Where the Wild Things Are, og i min verden er de noget af det mest inspirerende jeg har oplevet. Få en del af inspirationsmikset efter jumpet...

Maestro Knows Episode 10 og 11

Skrevet 6 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Så er det blevet søndag og dermed anden advent i december. Denne gang byder vi på Maestro Knows episode 10 i Las Vegas, hvor han er afsted med sin ven Kevin. De to tager først forbi UNDFTD i Las Vegas og derefter på casino hvor de mødes med Ocean 7, et R'n'B kollektiv bestående af Nelly, Usher, Jermaine Dupri, Johnta Austin, B. Cox, Tyrone Davis og Trey Songz. Sammen fester Levi, Kevin og Ocean 7 natten igennem på Hard Rock Café i Las Vegas. Episode 11 er relativ kort og viser blot Levi kørende på en cykel imens han fortæller om den kommende tour med Anthony Hamilton. Se med igen allerede imorgen hvor vi løfter sløret for touren. Se episode 10 og 11 efter jumpet...

Maestro Knows Episode 8 og 9

Skrevet 5 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Så er det endnu en ny dag i december og dermed også tid til nye episoder fra Maestro Knows. I episode 8 tager Maestro og MJ forbi vennerne Gourmet. De hænger ud med de tre hovedmænd bag og forsøger at finde ud af hvem der er den ægte Michael Jordan bag brandet. Derudover fremviser Gourmet også et ur de har designet for Lupe Fiasco. I 9'ende afsnit hænger de to venner ud med skateren Terry Kennedy, også kendt som Compton Ass Kennedy eller TK. Både Levi og TK fremviser diverse tricks i Terry Kennedys private skatehal i videoen. Se begge episoder efter jumpet...

Maestro Knows Episode 6 og 7

Skrevet 4 Dec. 2009, Kategori: Videoer
I sjette episode af Maestro Knows tager Levi og MJ ud på en skatetur på Sunset Boulevard i Levis spritnye Nike AIr Yeezys, hvilket resulterer i et knækket skateboard og et par pletter på de dope sneakers. I syvende episode tager Levi Maestro og MJ tidligt om morgenen til San Francisco for at hænge ud med Mega. De tager til Megas yndlingsbutik HUF og hilser på folket og tjekker de fede produkter ud. Derefter tager de til Union Square og til sidst Bay Bridge. Tjek dagens to episoder ud efter jumpet...

Maestro Knows Episode 4 og 5

Skrevet 3 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Maestro Knows hænger i episode fire ud med Estevan Oriol, som fremviser hele sit emperie af kunst, fotografier, tattoos, design og meget mere. Estevan Oriol er en helt særlig mand med utrolige kreative idéer, hvilket man også får fornemmelsen af i episoden. I episode fem af Maestro Knows hænger Levi og MJ ud med rapperen Dom Kennedy og de tager sammen i studiet hvor Dom forsøger at lære Levi at rappe. Se de to episoder efter jumpet...

Benny Gold: Stay Gold Video

Skrevet 3 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Den amerikanske skater Benny Gold har sammen med Savannah College of Art & Design, som var der hvor han i sin tid studerede, lavet en video hvor Mr. Gold fortæller om hvordan hans liv udviklede sig efter universitetet. Benny Gold er ejer af et tøjmærke af samme navn, som siden opstarten har oplevet større og større popularitet og lavet co-labs med mærker som HUF, MASH og DVS. Benny Gold pointerer også at hvis man seriøst vil arbejde med grafisk design bør man uden tvivl give Art School en tanke eftersom det hjalp ham selv til at få en mere klar vision om hvad han ville. Se videoen efter jumpet...

So Me x Yes Harajuku

Skrevet 2 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Ed Banger Record Art Director, So Me, var for nylig på besøg i butikken "YES" som ligger i Harajuku, en del bydelen af Shibuya i Tokyo. Videoen viser hvorledes det lykkedes So Me at skrive ordet "YES" ud af en masse andre ord og tegninger. Med i videoen er også Kiri fra japanske RVLVR, som tidligere har lavet en del co-labs med So Me. Butikken YES er RVLVRs fysiske butik. Se hele videoen der viser hvorledes So Me får dekoreret væggen i butikken efter jumpet...

Maestro Knows Episode 2 og 3

Skrevet 2 Dec. 2009, Kategori: Videoer
Her på Decembers andendag er det blevet tid til Maestro Knows episode 2 og 3. I anden episode hænger Levi og MJ ud med Anthony Hamilton, som tidligere har arbejdet sammen med kunstnere som 2Pac, Xzibit, Mark Ronson og mange flere. I tredje episode hænger de to venner ud med en ny kunstner, nemlig CURT@!N$ og kommer med ind i et Nike ID studie hvor de sammen designer deres svar på et par dope sneakers. Don't miss it, tjek begge episoder ud efter jumpet...

Spot: Maestro Knows

Skrevet 1 Dec. 2009, Kategori: Videoer
I maj 2009 beslutter skateren Levi Maestro sig for at dokumentere hans liv og oplevelser gennem en lang række af videoer under navnet "Maestro Knows". Siden da har alle kunne følge med på sidelinjen imens Levi Maestro kommer bag scenen, møder kendte mennesker, hænger ud i storbyer og meget mere i et koncept der minder lidt om den populære serie Entourage, den eneste forskel er at det her er virkelighed. Her bringer vi traileren til serien og første afsnit. Vi vil igennem december have vores egen julekalender i form af Maestro Knows afsnit og prøve at catche up, så er vi er up to date efter julen og kan bringe de nyeste videoer når de er på banen. Se først afsnit, trailer og læs mere efter jumpet...